Kursusforløb: Sæt kunden i centrum

Kursusforløb over fire dage med start d. 12. september 2017 kl. 9.00

At sætte kunden i centrum ved at skabe unikke kundeoplevelser er et altafgørende konkurrenceparameter for virksomheder. Men hvordan skaber man en kundeorienteret forretning?

Det er temaet for Dansk Erhverv og NBI’s kursusforløb, der har til formål at give dig konkrete værktøjer til at forbedre kundeoplevelsen og skabe de kunderelationer, der mærkes på bundlinjen.

Kan du og dine kollegaer genkende et eller flere af nedenstående udsagn, så er kursusforløbet Sæt kunden i centrum det, som jeres virksomhed har brug for:

Med den øgede digitalisering i vores branche føler vi, at vi er kommet længere væk fra kunderne.

Vi har en intention om at tage udgangspunkt i kundens behov, men vi er i tvivl om, hvordan vi integrerer dette i hele vores organisation – lige fra topledelsen til sælgere og servicemedarbejdere.

Vi har meget data om vores kunder, men vi bruger ikke denne data til at optimere vores forretning i den grad, som vi burde. Det er f.eks. virkelig sjældent, at vi udarbejder en case med et solidt og gennemskueligt Return of Investment (ROI).

I kursusforløbet vil du blive klædt solidt på til at sætte kunden i centrum – både i forhold til virksomhedens forretningsmodel, strategi, operationalisering, budgettering, kundeservice, markedsføring og samarbejde med eksterne partnere.

Tilmeld dig her

Kursuspakke
4 kursusdage af 4 timers varighed pr. undervisningsgang.

Fuld dagsforplejning og kursusmaterialer.

Mulighed for at invitere en kollega med til hver kursusgang.

Modul 1: Forretningsmodel med kunden i centrum
Tirsdag den 12. september
Tag et servicetjek af virksomhedens forretningsmodel og find ud af, hvordan du kan gøre den mere kundeorienteret.

Modul 2: Kunderejser som konkurrenceparameter
Tirsdag den 26. september
Lær at se din forretning fra kundens perspektiv og kortlæg kunderejsen. Få indblik i og analyser dine kunders behov, ønsker og værdier.

Modul 3: Klæd dine medarbejdere på til kundeservice 2.0
Tirsdag den 10. oktober
Dine medarbejdere i kundeservice er garanten for, at dine kunder får en god kundeoplevelse. Find ud af, hvordan du giver medarbejderne de rette værktøjer til at gøre kundeservice til virksomhedens bedste salgsredskab.

Modul 4: Styrk kundeloyalitet med data
Tirsdag den 24. oktober
Lær hvordan du bruger feedback fra kunderne og anden data til at skabe loyale kunder, fastholde eksisterende og gøre kundernes feedback til en fast integreret del af virksomhedens arbejdsgange.

Pris

Bemærk, at prisen er for 2 deltagere fra virksomheden.

Medlemspris kr.
(ekskl. moms)

17.500,00

Pris for ikke-medlemmer kr.
(ekskl. moms)

25.000,00

Tilmeld dig her

Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til kursusforløbet, er du velkommen til at kontakte politisk konsulent, Tine Marie Andersen, Dansk Erhverv på tma@danskerhverv.dk

Du kan læse mere om de enkelte moduler ved at klikke her.

Hvis du bliver forhindret i at deltage i et eller flere af modulerne, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Det anbefales dog, at en person fra virksomheden deltager på alle fire moduler.

NB: Vedr. tilmelding: For at sikre, at du som deltager får mest ud af at deltage på kursusforløbet, er din tilmelding ikke bindende, før du er blevet kontaktet af NBI eller Dansk Erhverv. Du vil derfor få en bekræftelse på, at du står på venteliste. NBI eller Dansk Erhverv vil derefter kontakte dig med henblik på at kortlægge, hvorvidt kursusforløbet er det rette match for din virksomhed.

2017-07-06T14:47:18+00:00 06/07/2017|