Slip teknologien løs 2017-04-24T21:23:30+00:00

Vi skal åbne nye digitale muligheder for danske virksomheder

Danmark skal være i front, når det gælder udnyttelsen af digitale muligheder. Vi skal slippe data og ny teknologi fri på markedet.

Digitale teknologier rummer store muligheder for danske virksomheder. Det er helt centralt for Danmarks fremtid, at vi skaber de bedst mulige rammer for at afprøve, udvikle og udnytte digitale teknologi.

Vi skal være med i front på kompetencer og forskning, vi skal slippe teknologien løs og lade den forandre den offentlige sektor. Sidst, men ikke mindst skal vi give erhvervslivet rammerne til at være kreative, udnytte og kommercialisere de teknologiske muligheder. Det er her, at vi finder innovationskraften og risikovilligheden til at gribe de nye digitale muligheder og gøre dem til forretning.

Slip teknologien fri

Data er den digitale tids vigtigste råstof. Og i Danmark har vi nærmest uendelige mængder data til rådighed. Det skal vi udnytte bedre – både i den offentlige sektor, hvor eksempelvis brug af sundhedsdata på tværs af myndighedsskel kan bidrage til et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen, og i erhvervslivet, hvor data kan blive råstof for innovation for virksomheder, der kan bruge dem til alt fra små apps til big data-analyser. Derfor skal vi gøre data tilgængelige – juridisk, økonomisk og praktisk.

Samtidig skal vi bane vejen for det store potentiale i nye deleøkonomiske forretningskoncepter gennem en regulering, der sikrer fair konkurrence på markedet, og vi skal sikre, at både små og store virksomhederne har adgang til den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at udnytte de digitale muligheder for at skabe innovation og udvikle deres forretning.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Regeringen skal iværksætte et offentligt-privat samarbejde om en teknisk platform, der udstiller alle offentlige data (data uden for Grunddataprogrammet), så data reelt bringes i spil for landets virksomheder. Myndighedernes forpligtes til løbende at opdatere kataloget i takt med at nye data gøres tilgængelige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Governance er helt centralt, og eksempelvis Erhvervsstyrelsen skal have bemyndigelse til at pålægge kommunale, regionale og statslige myndigheder løbende at registrere hvilke data man ligger inde med.
  • Der skal som en del af den ovenfor nævnte tekniske platform etableres en samtykkeløsning, hvorigennem en borger eller en virksomhed får mulighed for at give sit samtykke til at en virksomhed må få udleveret fortrolige oplysninger.
  • Der gennemføres en evaluering af PSI-loven: Har loven haft den tilsigtede effekt siden vedtagelsen i 2014? Har virksomheder i praksis den smidige adgang til data, Europa-Kommissionen slog til lyd for i forbindelse med senest revision af PSI-direktivet?
  • Der gennemføres en analyse af potentialer og behov for at udvide Grunddataprogrammet med nye datasæt efter samme model, som da kortdata og CVR overgik fra indtægtsdækket virksomhed til frikøb, hvor alle frit kan bruge data. Det kunne f.eks. være relevant for (dele af) Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Statistik samt trafikdata.
  • Energinet.dk giver størst mulig adgang til energiforbrugsdata i det omfang databeskyttelsesreglerne tillader. Åbenheden bør være en del af Energinet.dk forretningspolitik.
  • Der skal iværksættes et arbejde, som samler offentlige turismedata og – i anonymiseret form – gør dem tilgængelige for private aktører.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Ministeriet for Offentlig Innovation og Sundhedsministeriet skal præsentere en ændring af lovgivningen, så relevante data altid opsamles alle steder (kommune, almen praksis og sygehus) ifm. sundhedsbehandling.
  • Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Sundhedsministeriet forpligter regioner og kommuner til datadeling og -læsning på tværs. Det indebærer også en sikring af, at private aktører, der indgår i sundhedsbehandling, ligestilles med det offentlige.
  • Den danske implementering af EU’s persondataforordning skal indeholde muligheden for, at offentlige myndigheder kan idømmes bøder på lige fod med virksomheder. Forordningen giver mulighed herfor, men det er op til det enkelte land at beslutte; foreløbig lægger Danmark op til at holde offentlige myndigheder straffri, hvilket skaber kunstigt lave priser og skævvridning mellem det offentlige og den private sektor.

Dansk Erhverv foreslår:

  • SKAT skal have hjemmel til at kontrollere, at der svares skat af de store indtægter, som deleøkonomiske aktører og platforme giver anledning til.
  • Definitioner og praksis på tværs af myndigheder skal harmoniseres, så det står klart, hvorvidt en person er at regne for privatperson eller erhvervsdrivende.
  • Der skal udarbejdes en egentlig og samlet strategi for håndteringen af deleøkonomien i Danmark

Dansk Erhverv foreslår:

  • Der skal gennemføres en evaluering med henblik på at forenkle og strømline innovations- og erhvervsfremmesystemet og mindske de administrative omkostninger ved at reducere antallet af aktører og skabe en klarere rollefordeling imellem dem.
  • Antallet af innovationsmiljøer skal reduceres, så vi i Danmark fokuserer indsatsen på to innovationsmiljøer i hhv. Øst- og Vestdanmark.
  • Der skal udvikles en fondsmodel efter inspiration fra innovationsmiljøet Pre-Seed Innovation i begge de danske innovationsmiljøer, og at opbygningen af denne fondsmodel skal ske i dialog med Erhvervsministeriet og private venture-investorer.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Der skal i tillæg til de almindelige basismidler oprettes strategiske basismidler, som tager udgangspunkt i de forskningsmiljøer på danske universiteter, som ligger i toppen af den internationale elite, samt de forskningsmiljøer, som er under opblomstring.
  • Der skal afsættes en pulje på 500 mio. kr. årligt i en periode på seks år, hvor udvalgte fagområder vil kunne få ekstra midler. Midlerne skal understøtte eksisterende og opblomstrende forskningsmiljøer, således at der udvikles banebrydende og strategisk grundforskning.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Lov om betalinger skal tilpasses den teknologiske udvikling og efterspørgslen fra brugerne. Det betyder, at der skal løsnes op for, hvad betalingsdata med brugerens samtykke må benyttes til.
  • Blockchain-teknologi skal gøres til et fokusområde forankret i Erhvervsministeriet med involvering af relevante udvalg og råd, f.eks. Betalingsrådet under Nationalbanken.
  • Erhvervsministeriet skal afdække potentialet i nye betalingsteknologier, herunder brug af blockchain-teknologi i fintech-industrien, f.eks. ved at gennemføre nabotjek med en række lande.
  • Resultaterne af dette analysearbejde skal udmønte sig i konkrete anbefalinger, der skal understøtte det videre arbejde med at fremme blockchain-teknologi i Danmark.
  • Der skal etablereres et ”sandkassemiljø” under Erhvervsministeriet, hvor man på udvalgte områder tillader afprøvning af nye finansielle forretningsmodeller, før det er fuldt afklaret, om disse på længere sigt vil forudsætte ændrede offentlige regler. De nærmere aktiviteter bør – efter inspiration fra erfaringerne i UK – defineres af Finanstilsynet med henblik på, at reguleringen af forretningsmodellen, når der er opnået et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, bliver implementeret i lovgivningen.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Bevillingen til IBIZ-Center skal forlænges og øges efter 2018 med det mål at etablere et endnu stærkere uvildigt digitalt kompetencecenter, der giver SMV’er adgang til en række aktører. IBIZ-Center kan på den måde være virksomhedernes indgang til række erhvervsfremmeaktører, herunder erhvervsskolerne, relevante universiteter og de IKT-rettede GTS-institutter, som IBIZ-Center i dag allerede samarbejder tæt med i blandt andet Big Data Business Academy og i IBIZ TechLab.
  • Der skal etableres et mobilt IBIZ-Center, som supplerer det fysiske IBIZ-Center.