Hvad enten du er selvstændig eller marketing-ansvarlig for en virksomhed, er synlighed på Google et relevant emne for dig. Størrelsen på virksomheden har nemlig ikke nødvendigvis nogen betydning for om det er vigtigt at være synlig på Google eller ej.
Jo mere synlig din virksomhed er, jo bedre er det for omsætningen og omdømmet af virksomheden.
Hvis man ikke kender noget til denne verden, kan det måske virke meget teknisk og overvældende. Men det behøver det ikke at være.
Vi har samlet tre simple metoder, som du som nybegynder kan begynde at sætte dig ind i for at øge din virksomheds synlighed på Google.
Undersøg hvilke søgeord der skal forbindes med din virksomhed
Et godt første skridt er at begynde at tænke over, hvilke søgeord du og dine kunder forbinder med din virksomhed. Her kan det hjælpe at spørge dig selv: ”Hvad søger folk på på Google når de skal finde min virksomhed?”.
Er du en fotograf bosat i København ville det være naturligt, at folk ender på din virksomheds hjemmeside ved at søge på ”fotograf københavn” eller eksempelvis: ”billig fotograf københavn”. Langhalede søgeord såsom ”billig fotograf københavn” er nemlig nemmere at rangere på, frem for korte. Det må også meget gerne være mere end tre ord.
Sørg for at indholdet matcher søgeordene
Når dine kunder har fundet din virksomhed ved hjælp af en Google-søgning, skal du også sørge for at indholdet på din hjemmeside er relevant for søgeordene.
Dette er et vigtigt skridt, eftersom kunderne hurtigt vil søge videre, hvis de ikke finder indholdet på din hjemmeside relevant for det de søger. Sørg derfor for at gøre det tydeligt, at du rent faktisk er en billig fotograf i København.
Integrér links på din hjemmeside
Links er enormt vigtige for din synlighed på Google. Jo flere såkaldte backlinks der er på din hjemmeside, jo mere vil Google ’anerkende’ din hjemmeside. Og det betyder også, at din virksomhed vil blive mere synlig på Google. Backlinks betyder egentlig bare, at du får andre hjemmeside til at linke til din hjemmeside. En virksomhed specialiseret inden for international linkbuilding vil kunne hjælpe dig med dette.
Dernæst kan du bruge interne links til at få kunderne til at blive på din hjemmeside og browse rundt. Hvis du linker til nogle af de andre sider på din hjemmeside på din forside, vil kunden højst sandsynligt klikke videre, blive på din hjemmeside og lære mere om hvad din virksomhed kan tilbyde dem.