Tilbage i 00’erne var der ikke mange, som stillede spørgsmålstegn ved normen, som var at alle arbejdede fuldtid. Alle skulle klatre op ad karrierestigen – og den gode løn var nødvendig for at have et fuldendt liv med plads til det hele.
Nu til dag er det dog anderledes. Flere og flere begynder at være kritiske overfor denne livsstil og søger derfor alternativer til fuldtidsjobbet.
I denne artikel vil vi forsøge at give dig et overblik over, hvad der er sket i samfundet og hvad der har været med til at påvirke denne såkaldte work-less bevægelse.
Unaturlige forventninger
For mange kan et fuldtidsjob føles unaturligt og pålagt, hvilket hurtigt kan give anledning til en masse ubehag. Før man er gået i gang med denne forventede livsstil, er der et specielt pres på vedkommendes skuldre og flere undersøgelser viser, dette har ledt til stress for flere forskellige individer.
For nogle kan det måske være helt normalt at gå på arbejde fra 8-16 fem dage om ugen – men vi må indse, at det for nogle personer kan være unaturligt. Arbejdslivet bliver dominerende i hverdagen og mange er – også i forbindelse med bæredygtighed og andre emner, som er oppe i tiden – begyndt at dyrke nærvær, ro, og mennesket i samspil med naturen.
Arbejdsdagen og vores biologiske døgnrytme
Det er måske ikke så underligt, at man finder den klassiske 8-16 arbejdsdag unaturlig. Vi er blevet klogere på mange områder inden for de senere år, hvilket også inkluderer sociologiske og samfundsmæssige dilemmaer som disse.
Flere taler om, at det vil være mentalt sundere for mennesker, at arbejdet faldt i overensstemmelse med ens biologiske døgnrytme. Du har nok før hørt, at nogle er blevet kaldet A mennesker og andre er blevet kaldt B mennesker.
Denne hypotese er blevet taget seriøst i det psykologiske felt og mange argumenterer nu for, at især videnstunge arbejdspladser bør indse, at arbejdstiden og arbejdsskemaet bør tilrettelægges den individuelle person.
Hvordan bør vi arbejde?
Der er som sagt ikke en endegyldig formel, som alle bør rette sig efter. Modsat er det vigtigt, at enhver medarbejder på enhver arbejdsplads bliver lyttet til. På den måde kan vedkommende kan have friheden til at bryde ud af denne 8-16 rutine, som kan give mentale udfordringer for mange.
Hvis ikke dette er tilfældet, vil de alternative arbejdsformer få et større tag i samfundet – og det kan ikke undgås, at dette vil ende med en samfundsmæssig problematik.
Mange tyer til freelance-tendensen og deltidsordninger for at være mere sammen med deres familier og lave velgørenhed, frem for at dedikere deres liv til en arbejdsplads. Mange virksomheder, såsom Factofly, trives i denne tendens. Factofly administrerer fakturaer for freelancere og har haft muligheden for at etablere sig som virksomhed, grundet den voksende interesse for et mere organisk arbejdsliv. Dette er uden tvivl en effekt af work-less bevægelsen, som tydeligvis har fået sit tag i vores samfund.