Hvis man ikke er så teknisk anlagt, kan det være en hovedpine at finde ud af, hvorfor internettet er så langsomt. Nu har du ellers købt den helt store bredbåndspakke med uendeligt meget hastighed og alting, men alligevel er der noget, der ikke fungerer.
Men hvad er det? Det kan til tider virke helt umuligt at gennemskue, men vi vil som det første råde dig til at tjekke, om du har den bedste wifi router.
En router er nemlig ikke bare en router. Der findes mange forskellige på markedet, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvis man ikke ved en masse om dette efterhånden uundværlige redskab.
Vi har samlet lidt tips til, hvad du skal kigge efter, når du skal finde den bedste wifi router.
Rækkevidde og antal af brugere er vigtigt
Du har måske lagt mærke til, at når hele familien bruger internettet, så bliver det langsomt. Du har måske også bemærket, at hvis du går ovenpå i dit hus, så bliver forbindelsen også forringet. Men hvordan kan det så være?
Når du køber en router, er der noget, der hedder Mbps. Det er i og for sig ikke så vigtigt, hvad det står for. Det, du behøver at vide, er, at jo flere i er om at bruge internettet, jo højere skal dette tal være. Er i eksempelvis fire mennesker i husstanden, som skal bruge forbindelsen samtidigt, vil den bedste wifi router for jer være en med minimum 25 Mbps.
Problemet med den dårlige forbindelse på førstesalen kan skyldes, at en wifi router er dårlig til at sende signal opad. Det kan derfor være nødvendigt at købe en wifi extender eller en wifi repeater, som du kan placere på førstesalen til at booste din forbindelse.
2,4 GHz eller 5 GHz?
Hvordan ved man, om man har brug for den ene eller den anden slags wifi router? En god huskeregel er, at hvis du bor i et hus, hvor du ønsker at signalet skal dække hele dit hjem, gå igennem mange vægge og på tværs af etager, så skal du anskaffe dig en wifi router med 2,4 GHz.
Bor du derimod i en lejlighed med naboer lige inde på den anden side af væggen, så vil den bedste wifi router for dig være en med 5 GHz.
I grove træk er forskellen på de to, at 2,4 GHz skaber et jævnt signal over et større område omkring routeren, hvor 5 GHz skaber et meget stærkt signal på et meget lille område omkring routeren.
Der er rigtig mange ting at tage højde for, når du skal ud og anskaffe dig den bedste wifi router. Hvis det hele virker uoverskueligt, kan du heldigvis ofte få kyndig hjælp af en ekspert hos din internetudbyder.
Du kan også finde meget nyttig information på internettet ved en simpel googlesøgning. Prøv dig frem og find den bedste wifi router til lige netop dine behov.