Hvis din virksomhed lige nu bruger verdens største ERP-leverandør, tyske SAP, så vil I nok også allerede være opmærksomme på, at SAP sløjfer supporten til det eksisterende SAP ERP-system i 2027.

ERP systemDet er derfor efterhånden ved at være på tide, at I beslutter jer for, om I efter 2027 vil blive på det nuværende SAP ECC (ERP Central Component) uden support, eller om I vil skifte til SAP’s nyeste system, SAP S/4 Hana.

Det kan være svært at tage stilling til uden at kende til SAP S/4 Hana og systemets fordele.

Af den grund vil vi i denne guide opridse tre centrale fordele ved at migrere til SAP S/4 Hana systemet.

Anvender kunstig intelligens

Mange danske virksomheder har i mange år brugt ERP-løsninger fra SAP til diverse forretningsprocesser inden for områder såsom økonomi, logistik, HR og indkøb. I 2015 lancerede SAP så den nyeste generation af deres ERP-system, SAP S/4 Hana, som altså er den fjerde version af SAP’s business suite system.

SAP S/4 Hana er et moderne og integreret ERP-system, der anvender kunstig intelligens til at transformere din virksomheds forretningsprocesser. Det kører på in-memory-databasen SAP HANA, også kaldet SAP HANA-hukommelsesdatabasen, som giver din virksomhed mulighed for at udføre transaktioner og analysere forretningsdata.

Grundet anvendelsen af kunstig intelligens i SAP S/4 Hana er det også en af SAP’s absolutte sværvægtere, og derfor bør I bestemt overveje at skifte.

Hvis I ikke helt ved, hvor og hvordan processen med at skifte til det nye system begynder, så kan I med fordel blive hjulpet i gang af erfarne freelance SAP-konsulenter hos https://accuro.dk. Accuro formidler nemlig SAP S/4 Hana konsulenter til danske virksomheder, som kan hjælpe jer med at implementere systemet let og hurtigt.

Mere brugervenligt

Udover at være et intelligent ERP-system er SAP S/4 Hana også meget mere brugervenligt end det gamle SAP ECC, hvilket er en altafgørende faktor for det nye systems succes. Selvom det er brugervenligt og ser overskueligt ud, så kan det stadig løse yderst komplekse problemer og håndtere store mængder data i langt højere grad end dets forgængere.

SAP har designet det nye system som et mere fleksibelt og brugervenligt alternativ til det traditionelle ERP-system. SAP S/4 Hana har nemlig gjort ERP-systemet meget enklere at bruge og dermed også lettere at forstå, hvilket både hjælper udviklere og brugere.

Det er altså nemmere for brugere at udføre opgaver såsom godkendelse af køb og gennemgang af salgsordrer.

Kører i realtid

SAP har opnået dette brugervenlige design ved at nytænke databasekonceptet, hvor de under skabelse af SAP S/4 Hana omskrev 400 millioner kodelinjer, som har medvirket til at gøre systemet mere overskueligt og let at bruge.

Det gør også, at virksomheder har mulighed for at forenkle deres forretningsprocesser og udføre analyser i realtid. Det vil altså sige, at brugerne kan få indsigt i data om planlægning, udførelse, forudsigelse og simulering i realtid.

Det betyder, at du som virksomhed kan bruge SAP S/4 Hana til at understøtte hele din forretning samt opnå øjeblikkelig indsigt på grund af, at alle disse processer netop foregår i realtid.