Arbejder du meget digitalt kan du hurtigt blive en af dem, der falder hen foran computeren. Der er altid lidt mere at lave, noget mere at tjekke op på, et eller andet at optimere.

Få mere tid i hverdagenTid er noget som vi alle godt kunne bruge lidt mere af, men som vi også kan være utrolig dårlige til at give os selv. Og det selvom der er masser af gode løsninger derude.

Tag et kritisk kig på din hverdag

Når du skal finde mere tid i hverdagen, er det vigtigt at du først kaster et meget kritisk blik på din dag. Sæt dig ned og skriv ned både hvordan din normale dag ser ud time for time, og hvordan din optimale dag ser ud. Ofte bruger vi meget mere tid på ligegyldige ting, end vi egentlig ønsker.

Et genkendeligt eksempel for rigtig mange er morgenen. Med alle intentioner om, at være et rigtig effektivt morgenmenneske sætter vi vækkeuret til klokken 6. Alligevel er vi først oppe klokken 6.40 og egentlig først i gang med dagen efter klokken 7. Der skal en god plan til og ikke mindst motivation for at skabe nye vaner.

Skab nye, gode vaner

Selv med en god plan, kan det være svært at motivere sig selv. Mennesker er forskellige og det er også forskellige ting der motiverer os. Prøv at tage Gretchen Rubins quiz om de fire tendenser. Her kan du måske få et fingerpeg om hvilken type person du er, når det kommer til motivation i forhold til at overholde aftaler med dig selv og dermed skabe nye, gode vaner.

Der findes også gode hjælpemidler på markedet. Der findes mange planlægningsværktøjer, der ikke kun hjælper med at planlægge tid, men også mål og motivationer. F.eks. den amerikanske Full Focus Planner.

Invester i smarte løsninger

Der er selvfølgelig ting, som man ikke kan planlægge sig ud af. Daglige gøremål og opgaver, som bare skal klares og som tager tid. Nogle af dem kan dog klares med smarte løsninger. I hjemmet findes der i dag en masse smarte automatiseringer, som hjælper dig af med en del hushold. Heriblandt er robotstøvsugeren nok den mest vellidte.

Også i arbejdsdagen kan du finde smarte løsninger, der hjælper med at optimere din hverdag. Her kan især mange nye analyseværktøjer, som f.eks. profitmetrics være med til at optimere dit arbejde og spare noget af den tid, du ellers ville bruge både til dagligt og på den lange bane i forsøget på at optimere dit arbejde.