Danmark er ikke nøjagtig et sted, der er kendt for vores høje bjerge og bakkede landskab. Vi er derimod nok et af de mest flade lande, der findes i verden. Ikke desto mindre kan vi dog prale af et par steder, hvor man kommer godt op i højden. Her kan du læse mere om Danmarks højeste punkt.
De 10 højeste steder i Danmark
Listen over Danmarks højeste punkt afhænger lidt af, hvordan man definerer punkterne. Her har vi først og fremmest valgt at gå ud fra den naturlige højde, hvilket vil sige at menneskeskabte bygninger, landemærker osv. ikke tæller med i højden. Det er altså udelukkende landskabets naturlige højde, der tæller.
Med nutidens teknologi er det blevet nemmere at måle den eksakte højde af toppene, og derfor ser listen også anderledes ud i dag, end den har gjort førhen. Her får du listen over de 10 højeste steder i Danmark:
- Møllehøj, Ejer: 170,86 moh
- Yding Skovhøj, Yding: 170,77 moh
- Ejer Bavnehøj, Ejer: 170,35 moh
- Rye Sønderskov, Gl. Rye: 162,5 moh
- Rytterknægten, Vestermarie: 162 moh
- Himmelbjerget, Gl. Rye: 157 moh
- Them Bavnehøj, Them: 153 moh
- Sorring Loddenhøj, Sorring: 148 moh
- Aborrebjerg, Møns Klint: 143 moh
- Ravnebakke, Vestermarie: 142 moh
Møllehøj blev i 2005 målt til det højeste, naturlige sted i Danmark, og siden har det beholdt sin 1. plads på listen. Det er en del af Ejer Bjerge, ligesom Ejer Bavnehøj, som befinder sig i Skanderborg Kommune. Tæller man gravhøje og andre menneskeskabte genstande med, så ryger Møllehøj dog længere ned på listen. Og det er netop af denne årsag, at den ikke tidligere har været anerkendt som det højeste sted i Danmark.
På Møllehøj (og mange af de andre høje punkter) kan man finde nogle fantastiske vandreruter, og tager man turen til toppen, så belønnes man naturligvis af en fantastisk udsigt.
De fire øverste på listen befinder sig alle i Jylland, og faktisk gør dette sig gældende for hele 7 ud af de 10 steder. Derudover finder man Rytterknægten og Ravnebakken på Bornholm samt Aborrebjerg på Møn. Det er altså klart, i det jyske landskab, at højderne dominerer, og så er det samtidig imponerende, at Bornholm optræder to gange på listen trods den lille størrelse.
Se også: Hvad er Danmarks længste ord?
Det højeste (menneskeskabte) punkt
Taler man om det højeste menneskabte punkt i Danmark, så ser rækkefølgen og tallene helt anderledes ud. Og så er det faktisk sådan, at toppene herover ikke kommer i nærheden af at være Danmarks højeste punkt.
Her ser top 5 nemlig således ud:
- Rø-senderen: 431,2 moh
- Hadsten-senderen: 390,1 moh
- Hedensted-senderen: 388 moh
- Vordingborg-senderen: 374,9 moh
- Nibe-senderen: 372,5 moh
Her er listen altså ikke så spændende, da der blot er tale om en masse sendere, som naturligvis strækker sig højt op i luften. Er det omgivende terræn allerede godt oppe i højden, så kommer de således til at måle en imponerende høje over havet.
Faktisk skal man ret langt ned på listen over menneskabte steder, før man finder andet en sendere. Her finder man Tinghøj-tårnet i Nordjylland, som er 124 meter højt med en antenne på 24 meter oveni. Med sine alt i alt 148 meter og et omgivende terræn, der allerede rækker godt opad, så kommer det altså med i top-20 over højeste menneskeskabte punkter i Danmark.
Har du lyst til mere viden og interessante facts om den danske natur, så tjek denne top 10 største søer i Danmark. Måske du allerede ved, hvilken sø der er Danmarks største?